DGMF er en forening for folk med modeljernbane i stor
størrelse som hobby. Tog, vogne og skinner er primært af det tyske mærke LGB
(Lehmann Gross Bahn), men også tog og skinner fra andre mærker som f.eks. Piko,
Kiss, Brawa og Bachmann kan kobles på. Størrelsesforholdet er ca. 1 til
22,5. Fælles er sporbredden på 4,5 cm. Lokomotiver og vogne er fra 20
centimeter og helt op til en meter lange. LGB er designet til udendørs brug og
kan tåle både sol og regn.
Mange har også fornøjelse af baneanlæg indendøre. Foreningen bygger selv på en
100 kvadratmeter stor bane i kælderen under Rundforbihallen ved Nærum i
Nordsjælland.
Vores store udstillingsbane kan beses i Gl. Holte i weekenden 21. og 22. januar 2023. Kulturcenter Mariehøjs modeljernbane-træf. Gratis entre. Lørdag 10.00 - 17.00. Søndag 10.00-16.00.
Øverødvej 246 B, 2840 Holte